Julekalendere findes idag ikke kun med chokolade. Alternative julekalendere med alt fra vingummi, karameller, bolcher og meget andet er steget i popularitet de sidste par år, og det lader til at der kommer flere og flere forskellige variationer hver eneste år. Det er rigtig gode nyheder til dem der gerne vil prøve noget andet, og måske i forvejen får rigeligt med chokolade i juletiden. Her har jeg samlet nogen stykker som jeg er faldet over på nettet, og som kan gøre december måned lidt sødere dag for dag.

 

Wally and Whiz vingummi julekalender (kæmpe)wally and whiz stor julekalender

Denne gigantiske julekalender fra Wally and Whiz er nok en af de mest ultimative måder, for slikmunden, at føre kalender i December. Kalenderen indeholder hele 3.36 kg gourmetvingummi, og må derfor nemt kunne tilfredsstille den søde tand hos de fleste.

Wally and Whiz er et dansk firma der producerer vegansk gourmetvingummi, og er er blandt de bedste på markedet. Deres vingummier bliver lavet med mange alternative smage såsom lime, fersken, pære, hyld og meget mere, og du kan godt forvente at kvaliteten er noget højere end det man typisk finder på bland-selv-hylderne. Kalenderen består i øvrigt af en meget flot gaveæske, og så er den kæmpe stor, så dette er virkelig en overdådig gave at give. Dette kan naturligvis mærkes på prisen, der er noget højere i forhold til en almindelig julekalender. Men denne er da også langt fra almindelig!

Pris: 1.299,00 kr

Læs mere

 

Wally and Whiz vingummi julekalender (lille)wally and whiz julekalender

Den kæmpestore julekalender fra Wally and Whiz, fås også i en lidt mindre udgave, med en pris der er lidt mere overkommelig. Men selvom denne udgave er noget skåret ned i forhold til den anden, er det stadig en rigtig flot kalender med masser af god vingummi. Kalenderen består stadig af en rigtig flot gaveæske med 24 låger, blot lidt mindre.

Bag hver låge gemmer der sig 5-6 stks. vingummi, som stadig er en ganske fin portion at få hver dag, og der er ikke sparet på kvaliteten.

Pris: 349,00 kr

Læs mere

 

popcorn julekalenderJulekalender med popcorn

Jeg ved hvad du tænker; det lyder måske en lille smule underligt og lidt for specifikt. Hvis du har det sådan, er det garanteret fordi du ikke kender til begrebet gourmetpopcorn. Det er nemlig ikke de almindelige popcorn du kender fra biografen eller mikrobølgeovnen, der gemmer sig bag hver eneste af de 24 låger, som denne kalender indeholder. Popcorn Shed, som producerer denne kalender, laver nemlig gourmetpopcorn med alt fra karamel, chokolade, hindbær, jordnøddesmør og meget andet. Det er en sjov og anderledes måde at tælle dagene ned til juleaften, og en ideel gave til både børn og voksne.

Pris: 139,00 kr

Læs mere

 

Jelly Beans julekalenderjelly bean julekalender

Måske kender du allerede disse Jelly Beans, der fås i alle mulige smagsvarianter lige fra jordbær og lime, til bræk og bussemænd. Lækkert, ikke? Nu fås de også som en julekalender, der kan peppe December måned op på flere forskellige måder. Bag lågerne gemmer der sig lækre Jelly Beans i 20 forskellige smage, men kun ti forskellige farver. Du ved med andre ord ikke om du får én med kokossmag eller sur mælk.

Pris: 179,00 kr

Læs mere

 

julekalender med flæskesværGrise julekalender med flæskesvær

Kan du bare ikke få nok af gris og flæskesvær? Er det ikke nok med flæskesteg juleaften? Så skal du tage et kig på denne kalender fra The Snaffling Pig, som har lavet en helt genial måde at tælle ned til d. 24. Julekalenderen indeholder 24 låger med de sprødeste flæskesvær i forskellige varianter som f. eks. barbeque, sød sirup, peber eller salt og vineddike.

Denne kalender henvender sig nok primært til voksne, der er mere til de salte snacks, frem for det søde, som der jo ofte er rigeligt af op til jul. Her er dette en rigtig sjov gave at give til en ven eller bare til sig selv, hvis du ikke kan stå for idéen om at få grisebolcher hver dag op til jul.

Pris: 169,00 kr

Læs mere

 

Karamelleriet julekalenderkaramelleriet julekalender

Som et alternativ til chokoladejulekalenderen, kan du også prøve én med karameller. Karamellen er et utrolig fyldigt og cremet stykke slik, som ofte bliver glemt til fordel for chokolade og vingummi. Karameller er heller ikke så populære som de var en gang, måske fordi mange associerer dem med noget gammeldags eller de billige (og lidt kedelige) Big Ben karameller man kaster rundt med til sidste skoledag. Men der findes stadig danske karamelkogerier med passion for det gamle håndværk, og et af dem er Karamelleriet, der med deres julekalender formår at vise at hvad rigtige gourmetkarameller kan.

Kalenderen indeholder 24 låger i flot indpakning med to lækkerier i hver, og dækker alt fra det søde, salte og frugtige. Og så smager de altså bare godt!

Pris: 275,00 kr

Læs mere

 

Almuegården Bolche julekalenderbolche julekalender fra almuegården

Tag på en tidsrejse gennem bolchens historie med denne fine kalender fra Almuegården, hvor der bag låge gemmer sig en lille historie, som både kan læses og smages. Almuegården er et dansk bolchekogeri med stolte traditioner indenfor det gamle håndværk, som de har holdt i hævd gennem tre generationer. Hver låge indeholder en lille pose med mindst 4 bolcher og en medfølgende julehistorie. Kalenderen fås i to versioner; til piger og til drenge.

Pris: 299,00 kr

Til drenge

Til piger

 

Måske dette gav lidt inspiration til alternative julekalendere man kan nyde i December. Alle kender den klassiske julekalender med chokolade, men hvad med en kalender med flæskesvær eller popcorn? Personligt synes jeg, at det er meget mere spændende, og en helt genial gave at give. Prøv at hold øje med hvad der findes på markedet, for der kommer nye og endnu sjovere kalendere hvert år, og der er helt sikkert nogen der vil overraske og give et godt grin.