Denne artikel er sponsoreret af Wineandbarrels.

 

Der er noget helt særligt ved at være til vinsmagning. Blot at få lov til virkelig at dykke ned i de unikke noter og smage i de forskellige druer og regioner er en oplevelse, enhver vinelsker nyder. Så hvorfor ikke give dig selv og dine nærmeste mulighed for at nyde denne oplevelse hjemme hos dig? Hos Wineandbarrels mener vi nemlig, at enhver skal have mulighed for at nyde det bedste fra vinens verden – uanset om du er derhjemme eller til vinsmagning hos en vinmager eller et helt tredje sted.

 

Lad dig friste af de forskellige regioner

En af de attraktive dele ved en vinsmagning er netop, at du får lov til at smage på mange forskellige vine. Og det kan du nemt sørge for derhjemme. Hos Wineandbarrels vil vi anbefale, at du udforsker mere end én region eller én type drue. På denne måde kan du nemlig skabe en mere nuanceret og spændende oplevelse for alle.

 

Blandt andet er Bordeaux i Frankrig kendt for sine komplekse og fyldige rødvine, der ofte er baseret på druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Toscana i Italien byder på ikoniske vine som Chianti og Brunello di Montalcino, der primært er lavet på Sangiovese-druen. Disse vine er kendt for deres syre samt noter af krydderier og røde frugter. Du kan også tage til Mendoza i Argentina, der er ideel for dig, der elsker fyldige og frugtige vine. Her kan blandt andet Malbec anbefales. Endelig fortjener Mosel i Tyskland også at blive nævnt – særligt hvis du er fan af hvidvin. Riesling fra Mosel er frisk og let med en skøn balance mellem sødme og syre.

 

Servér vinene på den rette måde

For at få de rette noter frem i vinene, er det vigtigt, at de bliver serveret korrekt. Det kan både være glasset, der skal være enten smalt eller bredt. Nogle vine, særligt yngre vine, har eksempelvis også glæde af at ilte lidt, inden de skal drikkes. Og så er der naturligvis selve temperaturen på vinen, der også spiller en stor rolle.

 

Generelt har hvidvine godt af at blive serveret kolde, og derfor bør de have ligget på køl inden servering. Dog skal de heller ikke blive for kolde. Rødvine, derimod, har ofte glæde af en lidt varmere temperatur. For at sikre den optimale temperatur for dine vine, kan det give god mening at investere i et vinkøleskab. Hos Wineandbarrel kan du vælge mellem flere forskellige former for køleskabe designet til vin – blandt andet skabe med to zoner, så du kan sikre at både rødvin og hvidvin er den ideelle temperatur.

 

Sørg for at tilbyde mad, der passer til vinene

For at få hele vinsmagningen til at gå op i en højere enhed, kan du vælge at servere lidt mad eller snacks. Her skal du have for øje, at smagene og teksturerne passer til de vine, du vil servere. Eksempelvis kan ost, der findes i et hav af smagsvarianter og teksturer, nemt parres med både rød- og hvidvine. Bløde oste, såsom Brie eller Camembert, passer godt til frugtige hvidvine, mens hårde oste som Parmesan og Manchego er skønne til fyldige rødvine.

 

Charcuteri er også blevet populært til vinsmagning, da de salte og krydrede smage i pølser, skinker og patéer ofte fungerer godt med vinens nuancer. Frugt og nødder er også gode til at rense ganen mellem vinene, så du for alvor kan smage noterne i de forskellige druer. For eksempel kan æbler, pærer, druer, mandler og valnødder tilbyde en neutral base, der kan forstærke smagsprofilen.

 

Endelig kan brød og kiks være næsten uundværlige til en vinsmagning, da de også fungerer som en neutral base, der kan balancere smagsoplevelsen og rense ganen. Sørger du for at forkæle dine gæster med disse snacks, kan du sørge for, at din vinsmagning bliver en uforglemmelig oplevelse.