I Danmark har vi ofte den tradition at drikke gravøl efter selve begravelsen. Det er en gammel tradition, som går helt tilbage til førkristen. Gravøl bærer i mindre grad præg af sorg over den afdøde, men derimod nærmere en festligholdelse af den afdødes liv og alle de minder, som man har samlet sammen.
Gravøl er samtidig også en måde hvorpå man kan få hilst på gamle venner og bekendte og gerne udveksle et par historier om den afdøde.
Gravøl – en gammel tradition
Det er dog ikke kun i Danmark, at gravøl er et kendt begreb. På engelsk så kalder man gravøl for “Funeral feast” eller “Purvey”, hvor man på tysk kalder det “Totenfeier” eller “Leichenschmaus”.
Efter traditionen tro så afholdes begravelse samt herunder gravøl gerne syv dage efter dødsfaldet er indtruffet. Tilbage i tiden, hvis der var tale om en afdød husbond på gården, så blev gravøllet ofte koblet sammen med det såkaldte gravøl, som skulle markere arvingens overtagelse af gården.
I dag kan gravøl holdes på et væld af forskellige måder. Bedemanden står ikke for gravøl/mindesammenkomsten, men du kan med fordel søge råd og inspiration hos vedkommende til hvorledes arrangementet normalvis afholdes. Gravøl kan både holdes i det private hjem eller i et forsamlingshus/restaurant. Du kan gøre det lige præcis, som du lyster.
Andre velkendte skikke ved begravelse
Udover gravøl så er der også mange andre traditionsrige skikke ved begravelse. Nogle af dem er listet op herunder. Det kan være en god idé at være opmærksom på disse skikke, så man opfører sig korrekt i kirken samt før og efter.
- Det er ofte velset at bære klassisk tøj til begravelse. Derudover er der også mange, som vælger at bære sort.
- I kirken er det ofte den nærmeste familie, som sidder forrest. Som tommelfingerregel kan man sige: jo tættere på alteret du sidder, jo tættere var du på afdøde.
- Stilhed er ofte til stede i kirken. Privat sniksnak, fnisen og lignende bør vente til efter begravelsen.
- Før og under begravelsen flages på halv – og efter ceremonien flages der helt.
De mange betydninger af gravøl
Gravøl er ofte forbundet med begravelse, men de senere ord er man begyndt at anvende begrebet på flere måder. Du har formentlig hørt begrebet i forbindelse med en tabt fodboldkamp, et uheldigt resultat på arbejdspladsen eller noget helt tredje. Her kan “at tage en gravøl” være en måde at finde trøst eller slikke sine sår.